29. oktober. 2020
Socialrådgiveren som kilde til forandring
Er det vi gør hjælpsomt for dig og din familie? Sådan spørger rådgiverne i Gladsaxe. De vil have feedback på arbejdet fra børn og forældre – for at kunne gøre det rigtige for familien og for at blive dygtigere. Lyt til Claus´ egen personlige udviklingsrejse gennem 20 år i faget med udsatte børn og familier i myndighed. Fra han som nyuddannet blev modtaget af de erfarne rotter, Anni, Jette og Joan på Blågårds Plads til han arbejdede ude i familierne, hvor han foranstaltede sig selv som rådgiver til han senere blev leder og stod i spidsen for en hel afdeling. Han smøg ærmerne op for at sikre arbejdsgange, lovmedholdelighed og genoprettelse af fejl, som disciplinerede medarbejderne og lænkede dem til skrivebordene. Det forlod han til fordel for en anden arbejdsform, som han fandt i Gladsaxe. Rådgiverne var ikke lænket til skrivebordene, men arbejdede relationelt med familierne og med humør og engagement. Og så arbejdede de med FIT. Claus´ talk er på en og samme tid en hudløs ærlig og personlig fortælling samtidigt med, at den skildrer børneområdets udviklingshistorie de sidste 20 år. At tale med børnene er en rød tråd i oplægget.
VÆRD AT DELE
FOREDRAGSHOLDER

Claus Jørgensen
Leder, familieafdelingen, Gladsaxe Kommune
Flere videoer
Mettes start på området for udsatte børn og unge skete på et tidspunkt, hvor området var i stor forandring. Et nyt og tungt IT-system havde set dagens lys og så var der langvarige og tidskrævende visitationsprocesser. Hun ser tilbage på en tid, hvor hun ofte mistede fokus på kerneopgaven.
Line fortæller om hendes start som nyuddannet socialrådgiver i Gladsaxe Kommune. Hun er oplært i alle metoderne på børneområdet og da hun skulle introduceres til FIT, tænkte hun ”endnu en ting jeg skal bruge i mødet med børnene og forældrene”. Line øvede sig og lærte metoden.