Rammesætning blev et nøglebegreb for Camilla og hun viser i sin talk, hvad dette indebærer. Det, som fascinerer Camilla allermest ved børnesamtaler er, at barnet tit rummer nøglen til den positive forandring i barnets liv.

Jettes oplæg kredser om, at vi ikke taler nok med børnene og at vi netop skal tale med børnene. Og den vigtighed, det har for at det, vi sætter i værk, faktisk virker. Mange har en berøringsangst i forhold til at tale med børn om de ting, som betyder allermest for dem.

Videosparring er i dag højt prioriteret i Roskilde Kommune. De sidder ikke i hver deres private praksis, men deler deres praksis med hinanden. Det er skabt et fælles læringsmiljø, som har kostet ressourcer og en anden måde at tænke og gøre sit arbejde på.

Hanne fortæller om, hvordan de voksne ofte bliver til modspillere i stedet for medspillere og hvor vigtigt det er at inddrage dem, fordi det er børnene, der skal leve med de beslutninger, som de voksne træffer og uden, at de måske har været tæt på børnenes liv.

Med en sjælden udstråling fortæller Emma-Luna om sit liv som anbragt ung i sin familie blandt sine fætre, kusiner, onkler og tanter. Hu slår ned på tidspunkter i sit liv, hvor hun ikke blev hørt og inddraget – og hvor hun følte sig magtesløs.

Forældresamarbejde er afgørende for børns trivsel og udviklingsmuligheder i dagtilbud, men hvordan griber man dette samarbejde an? I denne talk møder du Ulla, som er souschef i institutionen Pinjevejens Børnehus i Kolding.

Hvad kendetegner egentlig dagtilbud, som lykkes med at skabe gode trivsels- og udviklingsmuligheder for børn? Det folder Charlotte ud i denne talk, som også illustrerer Charlottes erkendelser gennem et liv med forskning i samspillet mellem børns udvikling og læringsmiljøer.

Inger Poulsen er en af pionererne indenfor spædbarnsterapi i Danmark. I denne talk inviterer Inger dig med ind i en gribende fortælling om traumatiserede børn der har mistet fodfæstet.

I denne talk møder du børnehavedrengen Tim – en dreng der bliver betragtet som et monster og som de andre børn er bange for. Ved hjælp af Tims fortælling introducerer Susan Hart til hendes teoretiske forståelsesramme neuroaffektiv udviklingspsykologi. Teorien kan bruges til at forstå børns følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling.

Kan man have en ikke-relation til et andet menneske, som man er sat i verden for at hjælpe? Thomas er psykolog og docent ved Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og har fulgt Gladsaxe Kommunes implementering af FIT gennem de sidste 3 år.

”Jeg har været med til rigtig mange grimme ting i 20 år i det her job og jeg har tænkt hele vejen igennem, det her er vi bare nødt til at gøre anderledes. Vi er nødt til at turde prøve noget andet.” Det er indgangen til Sørens ærlige og stærke fortælling om, hvordan de i Esbjerg Kommune i dag støtter familier bedre, når barnet er så udsat, at barnet ikke kan bo længere hos sin familie.

Mettes start på området for udsatte børn og unge skete på et tidspunkt, hvor området var i stor forandring. Et nyt og tungt IT-system havde set dagens lys og så var der langvarige og tidskrævende visitationsprocesser. Hun ser tilbage på en tid, hvor hun ofte mistede fokus på kerneopgaven.

Er det vi gør hjælpsomt for dig og din familie? Sådan spørger rådgiverne i Gladsaxe. De vil have feedback på arbejdet fra børn og forældre – for at kunne gøre det rigtige for familien og for at blive dygtigere. Lyt til Claus´ egen personlige udviklingsrejse gennem 20 år i faget med udsatte børn og familier i myndighed.

Line fortæller om hendes start som nyuddannet socialrådgiver i Gladsaxe Kommune. Hun er oplært i alle metoderne på børneområdet og da hun skulle introduceres til FIT, tænkte hun ”endnu en ting jeg skal bruge i mødet med børnene og forældrene”. Line øvede sig og lærte metoden.

Jo mere sprog, et barn kan i forvejen, jo nemmere bliver det at lære mere. Det fortæller Dorthe Bleses om i denne video. Hun tager også tilhørerne med gennem en sjov leg, som gør det tydeligt, hvor svært det kan være at begå sig sprogligt, hvis man ikke har forudsætningerne.

Hør i denne talk Kirstines personlige fortælling og refleksioner om at vokse op i en plejefamilie og hvad der havde betydning for, at hun fik rammer og støtte til en god skolegang.

Børn, der har mistet modet på læring, har brug for særlig hjælp. Og børn har generelt behov for et læringsmiljø i hjemmet for at kunne klare sig godt i skolen. Christian Quvang præsenterer her 6 enkle trin til at skabe den bedste ramme omkring lektielæsningen med barnet.

Trods lige adgang til uddannelse er der en tæt sammenhæng mellem forældres baggrund og hvordan deres børn klarer sig i skolen. Den forskel starter tidligt og fortsætter hele vejen op. Derfor har forskerne dykket ned i, hvad der sker i børnenes hjem.

I Familiesupporten skabes der fleksible løsninger, som imødekommer og anerkender den enkelte families konkrete problemstillinger i det øjeblik, forældrene rækker ud efter hjælp. Og det helt uden papirer og indstillinger fra kommunen.

Tine fortæller om det store ledelsesansvar, som følger med, når der skal skabes en stærk tværfaglig indsats i arbejdet med tidlig opsporing af børn i mistrivsel

Maj giver et unikt indblik i, hvordan det er at være barn i Børnehuset Hyldegården med en pædagogik båret af nysgerrighed.

Med udgangspunkt i Betinas hverdag som sundhedsplejerske bliver vi inviteret med indenfor i hjemmene og møderne med sårbare forældre. Vi bliver introduceret til de redskaber, Betina bruger i sit arbejde for at afdække familiernes behov.

Med udgangspunkt i Marianne Skyttes mangeårige erfaring med udsatte mennesker sætter Marianne fokus på hvad vi kan forstå ved udsathed. Der bliver lagt særlig vægt på de strukturelle betingelser som påvirker udsathed.

Tine fortæller om sin rejse ind i en daginstitution som leder. Her mødte hun nærmest en fuld gruppe af børn med store vanskeligheder. Hun fortæller om, hvordan der blev skabt struktur for, hvordan de arbejder med børnene pædagogisk.

Selma fortæller personligt om sit arbejde med børn og forældre, hvad hun brænder for, gør og kan. Det unikke ved Selma er, at hun er udlånt fra PPR og arbejder i Børnehuset Syd som støttebooster – samme sted som Tine ovenfor.

Ida introducere et nyt mindset i forhold til at forstå og arbejde med børns mistrivsel. Her skal vi gå fra ikke kun at sætte fokus på risikofaktorer, men gå meget mere over til at se på, hvad barnet skal udvikle sig i retning af - hvordan klarer barnet sig på trods.