26. maj. 2021

Voksne kan blive med- eller modspillere i børns liv – hvad vælger du?

Hanne har siden hun var helt lille været tæt på sårbare børn og unge. Hanne er opvokset i Fårevejle, hvor der var et slags børnehjem, hvor børn med diabetes kunne bo. De havde ofte andre udfordringer og kom fra svære vilkår. To af børnene kom senere i pleje i Hannes familie, fordi de ikke kunne være andre steder. Tidligt lagde det grunden til Hannes store erkendelsesinteresse: At tale med og forstå børn, for var der noget, hun havde lært, så var det, at disse børn kæmpede nogle svære kampe. Dengang talte man ikke om at inddrage børnene, men det blev den røde tråd i Hannes karriere lige siden hun startede på sociologi i 1985. Hanne tegner et historisk rids fra vi ratificerede Børnekonventionen i 1991 til Anbringelsesreformen i 2006 til i dag. Der er sket en udvikling, men vi har brug for endnu en revolution. At vi går fra at inddrage børnene til, at vi rent faktisk også lytter og bliver klogere af dét, børnene fortæller. Barnets stemme skal blive til en reel hjælp i deres kamp. Hanne fortæller om, hvordan de voksne ofte bliver til modspillere i stedet for medspillere og hvor vigtigt det er at inddrage dem, fordi det er børnene, der skal leve med de beslutninger, som de voksne træffer og uden, at de måske har været tæt på børnenes liv. Se en indsigtsfuld talk med mange lag, som kan danne grundlag for adskillige samtaler om at styrke inddragelsen fra der, hvor du står.

Talks og event om børneinddragelse er blevet til med støtte fra TrygFonden og Frederiksberg Fonden.

DOWNLOAD ØVELSER
VÆRD AT DELE
FOREDRAGSHOLDER
Hanne Warming til Social Talks • Hanne forsker på RUC – Roskilde Universitetscenter
Hanne Warming

Forsker, RUC – Roskilde Universitetscenter

https://www.linkedin.com/in/hanne-warming-2a4b3a19/

Flere videoer

Fra administration til relation – intro til FIT v. Line Dau

Fra administration til relation – intro til FIT

Line fortæller om hendes start som nyuddannet socialrådgiver i Gladsaxe Kommune. Hun er oplært i alle metoderne på børneområdet og da hun skulle introduceres til FIT, tænkte hun ”endnu en ting jeg skal bruge i mødet med børnene og forældrene”. Line øvede sig og lærte metoden.

Mette Kragh-Hvidberg foredragsholder ved Social Talks event: FIT i myndighed

Feedback som omdrejningspunkt for udvikling hos sårbare familier

Mettes start på området for udsatte børn og unge skete på et tidspunkt, hvor området var i stor forandring. Et nyt og tungt IT-system havde set dagens lys og så var der langvarige og tidskrævende visitationsprocesser. Hun ser tilbage på en tid, hvor hun ofte mistede fokus på kerneopgaven.