Med en sjælden udstråling fortæller Emma-Luna om sit liv som anbragt ung i sin familie blandt sine fætre, kusiner, onkler og tanter. Hun slår ned på tidspunkter i sit liv, hvor hun ikke blev hørt og inddraget – og hvor hun følte sig magtesløs. Hun fortæller om, hvad der set fra hendes perspektiv havde enorm betydning for hende, at de voksne tog beslutninger om, men hvor der manglede en inddragelse og en forståelse for hendes say. Et skift i ledelsen forvandlede fuldstændigt hendes hjem. Det havde store konsekvenser for både børn og unge. Lige så stille forsvandt tanterne og onklerne. Senere ville Emma-Luna gerne på efterskole. Det fik hun ikke hjælp til. Senere ville hun gerne have en kontaktperson, men hun kunne få den kontaktperson, som hun havde tillid til og vidste hun kunne regne med i længere tid. Endelig mødte hun en socialrådgiver, som gik ind i hendes verden og som så hende i øjnene. Her oplevede hun god børneinddragelse. Emma-Luna har haft helt særlige evner til at overkomme forhindringer på sin vej. Men er det ikke opgaven at hjælpe de anbragte børn og unge med at klare skærene for dem? Emma-Luna introducerer sagsbehandleren som en tolk. Sagsbehandleren skal tolke mellem de to verdener, kommuneverdenen og hendes liv, så Emma-Luna kan forblive i sin børneverden. Se en unik og levende fortælling, som tilbyder masser af læring.
