Videndeling

Med god grund er der ekstra fokus på videndeling i disse år både i dagtilbud, skoler og sundhedspleje, men også i socialt arbejde. Flere og flere opgaver løses både tværfagligt og tværsektorielt. Mængden af viden på området vokser eksponentielt. Det gælder både den viden, der skabes af forskere og praktikere og viden, som brugerne selv i stigende grad bringer til torvs.

Det pudsige ved videndeling er, at vi har en idé om, at det skal gøres på en bestemt måde, før det er videndeling. At det er svært og at vi er alt for dårlige til det. Set fra én vinkel er det da også sandt. Spørger man i forskningsmiljøer og i praksis, så er der en fremherskende antagelse om, at det er næsten umuligt at få viden ud i praksis. Og det, som er eksemplarisk praksis i en kommune, er vanskeligt at overføre til en anden. Og det, som er god praksis på en skole, er vanskeligt at flytte til naboskolen 300 meter væk. Det, som fungerer rigtig godt på blå stue, er svært at flytte ned ad gangen til rød stue. Vi bliver mere og mere opmærksomme på, at det er en ny kulturel udvikling, der skal til for at opøve disse bedre resultater.

Set fra en anden vinkel, så foregår der konstant en enorm mængde videndeling. Den foregår i frokoststuen, på lærerværelset, på legepladsen, pr. mail, i telefonen, over de sociale medier, mv. Den form for videndeling er uformel og båret af relationer. Den går under radaren og er næsten umulig at måle på. For det er nemlig først og fremmest gode kollegaer, vennerne, tidligere studiekammerater, ægtefællen og andre, der allerede er i vores liv, som vi rækker ud til, når vi støder på modstand og udfordring og har brug for input til at overkomme den. Det paradoksale er, at vi ofte slet ikke opfatter eller værdsætter dette som videndeling, men bare som en del af jobbet, ja livet. Denne videndeling er underkendt, men er også en nøgle til at blive dygtigere til at flytte viden fra en kommune til en anden, mellem naboskoler eller stuerne i samme daginstitution.

Vi opfatter viden som social i Social Talks. Vi tror på, at hvis vi ønsker at blive dygtigere til at understøtte videndeling, så betyder det, at vi i langt højere grad skal formidle og formatere viden, så den er meget mere socialiserbar.

Det indebærer også, at vi skal være langt mere lydhøre og anerkendende overfor samtaler ved fx kaffemaskinen, for dels løser de samtaler ofte konkrete problemer, som kollegerne tumler med. Og dels kan de hjælpe med at afdække større mønstre omkring de udfordringer, som de står med i daginstitutionen, skolen, kommunen, mv. Hvis vi formår at lytte til de samtaler, hvor der efterspørges viden, så kan vi højne faglighed ved at flytte samtalen fra det uformelle rum til et fælles tema, der må udforskes af personalegruppen.

Disse to spor forfølger vi i Social Talks. Et spor, der handler om at formatere og formidle viden, der gør den nemmere at dele. Og et andet spor, der handler om at understøtte og synliggøre den videndeling, som mange engagerede og dygtige fagprofessionelle, ledere og frivillige indgår i hver dag.

Social Talks hjælper organisationer med at få den kompetence og kapacitet til at flytte ind i organisationen, så der – når vi er færdige med et forløb – er en ny måde at arbejde med viden blandt personalet og så der hos de vidensmæglere, som vi uddanner, er en opmærksomhed på, hvordan man flytter viden fra uformelle samtaler over i formelle møder, hvor man løfter samtalerne op til temaer, der kan udforskes og skabe generel læring i organisationen. Resultaterne er øget trivsel, kvalitet i arbejdet, bedre kultur og sammenhold. Vil du vide mere om Lokalt Læringsløft, som vi kalder det, så kan du læse mere her: https://socialtalksonline.dk/lokalt-laeringsloeft/

God dag 😊