Nyhedsbrevet her handler om en af disse henvendelser, som kom fra en familieafdeling i en kommune. De sagde følgende til os:

”Vi har været på et hav af børnesamtalekurser, men det ændrer ikke den måde, vi gør det på. Vi har haft så mange kursusdage og så går de hjem og får ikke gjort noget ved det. Der er ikke flere penge, men der er ingen, der tager den viden med sig.”

Og fortsatte. ”Lige nu står vi og har tre forskellige kurser. Vi har alle været igennem dem, men der har ikke været noget anker i forhold til, hvordan vi skal implementere den viden. Medarbejderne ved faktisk ikke, hvordan de skal omsætte den viden, de har fået. Vi har brugt jeg ved ikke hvor mange penge til 4 dagskurser, hvor vi bagefter ikke får sat os ned og talt sammen om, hvordan gør vi så det aktivt i vores afdeling. Min største frygt er, at vi igen køber et kursus, hvor nogen prædiker vidt og bredt og så er vi inspireret i 3-4 uger og så er det glemt og viden er gået tabt.”

Vi mødte hinanden online og talte frem og tilbage om denne problemstilling, som handler om, at de modtager megen viden, men at der ikke sker en læring eller en forankring af denne viden i praksis. Mønstret er, at medarbejderne efter sådanne kurser går tilbage og gør stort set det samme, som de altid har gjort. At skabe læring og en ændring i adfærd er altså en helt anden historie end at modtage viden. En af vores centrale pointer i Social Talks er, at forankring af viden kræver en kapacitet for læring i selve organisationen. Det er den vi, hjælper med at udvikle gennem skræddersyede forløb i forskellige typer af organisationer.

I Social Talks mener vi, at det er nødvendigt at erkende, at kurser og anden ekstern viden ikke kan stå alene. Det er et mindre kulturskift, det drejer sig om. Vi bruger en masse penge på at producere og formidle viden, men det afspejles ikke i den måde, vi omsætter og forankrer denne viden på ude i praksis. Dette problem vil fortsætte, indtil vi forstår at skabe organisationer, hvor vi sætter læring og videndeling i struktur for – kontinuerligt – at sikre, at den viden vi bringer ind i praksis, også forplanter sig i praksis. Som en klog mand en gang sagde, så er al forankring også forandring. Hvis vi skal tage ny viden til os, så skal vi også ændre den måde, vi gør tingene på. Det tager både tid og mest af alt skal det give mening for både den enkelte og for arbejdsfællesskabet. Lykkes vi med det, kan praksis i sig selv blive den bedste efteruddannelse, man nogensinde kan få.

Målet er, at man som fagprofessionel trives enormt godt i sit arbejde, er glad for at gå på arbejde, fordi det giver mening og giver faglige udfordringer, man kan lære af og hele tiden blive dygtigere af. Det er det, som vi samler os om i Social Talks.